Marsk og klitter

Marsk

Vadehavets marsk er naturligt åbent græsland med smukke og meget forskelligartede planter, der er specifikke for levestedet. Marskområder har meget forskelligartede fremtoninger: De kan have en rigdom af blomster, de kan have en forskelligartet sammensætning af specialiserede planter og generalister, der er tilpasset det foranderlige vadehavsmiljø, eller de kan være helt dominerede af en eller to græsarter, som danner ensartede bevoksninger. Generelt set falder diversiteten fra pionerzonen til den øvre del af marsken, som sjældent står under vand. Den største diversitet findes i sandede marskområder og i overgangszonen til klitterne. Områderne med bestande af marskplanter bliver generelt set begrænset i at brede sig i retning mod havet af deres evne til at modstå havets oversvømmelser. Ind mod land er der en tendens til at planterne bliver begrænset af konkurrencen fra andre planter, særligt på grund af skyggen fra andre planter. Vadehavets marskområder strækker sig over mere end 400 km².

Strande og klitter

Strande og klitter ved kysten udgør et morfogenetisk system af levesteder. Sand blæses ind mod land fra de tørre dele af stranden eller højsandene og bliver fanget af forskellige pionerplanter. I Vadehavet er den primære klitdannende art sandhjælme (Ammophila arenaria) med evnen til at vokse opad sammen med sandet, der ophobes. Sandhjælme fikserer dog ikke sandet fuldstændigt. Vinden transporterer stadig sandet, men i et lavere tempo. Det forekommer, at en klit lægger sig henover en anden, hvilket kan føre til klitter, der er over 20 m høje. Over den højde bliver vindenes kræfter imidlertid for stærke til, at sandhjælme kan bremse transporten af sand, og så opstår der nøgne vandreklitter. De flytter sig for det meste fra vest mod øst under påvirkning af den herskende vindretning. Vandreklitter kan nå læsiden af barriereøer og forsyner derfra strande og vadeflader med nyt sand. Strande og klitter er økologisk set forbundet med andre levesteder, ikke bare på grund af transport af sand, men i særdeleshed også af fugle, som behøver strande og klitter til at samle mad, bygge reder og hvile. Der er kortlagt mere end 200 km² klitter i Vadehavsområdet.

Ekspertgruppen for marskområder og klitter

Indenfor rammerne af Det Trilaterale Vadehavssamarbejde er der dannet en ekspertgruppe for marskområder og klitter med nationale koordinatorer samt ansvar for trilateral overvågning af og møder om marskområder og klitter en gang om året. Konklusionerne angående overvågning og projekter bliver i tematiske rapporter og kvalitative evalueringsrapporter.